Efter mere end én måned i landet er det vist på tide at kommentere det argentinske køkken. De fleste af mine læsere er nok klar over, at jeg har en forkærlighed for god mad. Og det skorter ikke på muligheder for at få dækket mit behov her i Buenos Aires.
Lad os bare starte med klicheen om den gode bøf. Ja, Argentina forstår at servere kød. Rigelige mængder, supermøre udskæringer og tilberedt så englene synger. Ganske enkelt glimrende, og nu hvor jeg har forstået hvor lidt (læs: hvor meget), man mindst skal købe hos den lokale slagter, bliver jeg heller ikke længere til grin, når jeg køber ind til hjemmelavet "ojo de bife". Slagteren kan heldigvis ikke se, at jeg også drister mig til at købe tilbehør - noget som ikke for alvor passer ind i den argentinske parrilla-tradition.
Den argentinske vin har efter sigende løftet sig meget i kvalitet igennem de seneste årtier, og landet er nu verdens femtestørste producent. Jeg er da også stødt på et par fine merlot'er og malbec'er, selvfølgelig fra Mendoza provinsen. Vinen er - ligesom kødet - meget billigere end i Danmark. En flaske habil hverdagsvin behøver ikke koste mere end 15 kr og for det dobbelte kan man snildt erhverve sig en rigtig god flaske.
Frugt og grønt følger trop og lander også i kategorien "godt og billigt". Jordbærsæsonen har lige toppet, og på vores gadehjørne er prisen for 500 gram friske og lækre bær sølle 3,50 pesitos - eller knapt 4,75 kr. Vidunderligt! Tomaterne er frodige og smager af sol; gulerødder og kartofler købes for en slik - gerne omkring 1 peso/kg - og lige om hjørnet lurer kommende smagsfornøjelser med helt friske ferskner og meloner. Grønthandlerne - 'verdulerías' eller 'fruterías', typisk styret af bolivianere - er noget så hyggelige, og da man skal bede dem om alt, hvad man vil have, så bliver ordforrådet grundigt øvet på den front.
 |
| På hjørnet af Zapata og Santos Dumont (klik for at forstørre) |
 |
| På hjørnet af Zapata og Olleros (klik for at forstørre) |
Skulle lysten til noget andet end en hjemmestegt moppedreng komme over én, så er der ingen grund til at fortvivle. Der er en 'monton' af restauranter at vælge imellem. Og man behøver ikke finde checkhæftet frem; hvis 2 personer lægger 110 pesos på bordet kan de nyde glimrende måltider fra alle verdenshjørner og oven i købet dele en flaske god vin til.
Mangler der så ikke noget? Jo, hvis det nu skulle være, så kunne brødet godt trænge til et lille pift af dansk kvalitet. I det hele taget har det argentinske køkken en tendens til ikke at pifte med noget som helst. Argentinsk mad er ikke krydret. Det smager bare af råvarerne. Godt at de er uimodståelige!
Qué vida suramericana.
jeg glæder mig til januar
SvarSletLige præcist!!! Vi tester din anmeldelse til januar :-)
SvarSlet... når nu de skønne madvarer er så billige set med danske øjne - hvordan er de så for argentineren?? i forhold til hans månedsløn??
SvarSletNå ja... kan da godt se at dagens erhvervelse af 1/3 fanøpølse blegner... Troede ellers jeg skulle gøre dig lidt misundelig, men jeg fletter bare næbbet.
SvarSletJa, Mette, det er klart dyrere for argentineren. For 30 år siden var de store røde bøffer fattigmandskost - det billigste man kunne købe - men det er det ikke længere. Både vin og kød er steget omkring 150% i pris bare indenfor de sidste 3 år. Og lønningerne er ikke steget overhovedet. En almindelig løn efter skat er på 2000-3000 pesos/måned. I Bs As koster det gerne 1000-2000 pesos at leje en lejlighed. Når så resten af de faste udgifter er indregnet, er der ikke meget tilbage til store bøffer...
SvarSletÆ bouef r så mør a den ka tøvs mæ æ øvnbryn?
SvarSlet