El censo y el ex-presidente

Con la política en la sangre

Onsdag d. 27. oktober blev præget af to altoverskyggende begivenheder. For første gang siden 2001 skulle "el censo" afholdes. Det betyder at alt lukkede for en dag fra 8 morgen til 8 aften, mens 600.000 (!) argentinere udstyret med 32 (!) spørgsmål gik rundt og bankede på samtlige døre i hele landet. Kort sagt en udvidet folketælling. Men det var en begivenhed som mange argentinere var imod af forskellige årsager - oftest på baggrund af et indædt had til regeringen, og ikke mindst præsident Christina Kirchner, som af mange opfattes som en korrupt svindler med lidt for gode forbindelser til andre interessante typer som Berlusconi og Venezuelas Hugo Chavez. Samtidig kan man med rette sætte spørgsmålstegn ved validiteten af en sådan undersøgelse - for hvor mange undlader ikke at åbne døren for "los censistas"? Hvordan stiller man spørgsmål til patienter på en intensiv afdeling? Og folk i fængsel? Eller dem der bor i slumbebyggelserne (villas miserias)? Eller dem som er i gang med at dø af sult i regionen Misiones?

Alle disse spørgsmål blev dog hurtigt glemt, idet "el censo" blev overskygget af det uventede dødsfald af den forrige præsident. Néstor Kirchner døde onsdag morgen af en blodprop i hjertet. Den opmærksomme læser vil have bemærket, at efternavnet er mistænkeligt lig den nuværende præsidents, og der er da også tale om Christinas mand, som besad præsidentposten fra 2003-2007. Han blev valgt til præsident med det mindste antal stemmer i Argentinas historie: 22,24%. Selvom der som nævnt er mange, der ikke er vilde med Kirchner-familien og deres politiske overbevisning (de såkaldte "Peronistas", som med ét enkelt ord vel bedst kan beskrives som champagnesocialister), så var gaderne hurtigt fyldt med chokerede porteños. Det store samlingssted var som altid Plaza de Mayo med Casa Rosada, og da der kun er 10 cuadras fra vores lejlighed i San Telmo dertil, måtte jeg hen og opleve stemningen. Det, der mødte mig, var ikke just en europæisk måde at sørge på - det mindede mere om stemningen på Øster Allé før en vigtig landskamp.

Selv de, som ikke er svorne tilhængere af "los peronistas", begræder tabet af Néstor Kirchner, som stadig var en yderst vigtig politisk personage (tak, ladle :)). Mange frygter for fremtiden, og usikkerheden for den fortsatte politiske kurs i landet er til at tage at føle på. Dødsfaldet påvirkede også de følgende dage, blandt andet er denne weekends fodboldkampe blevet aflyst - hvilket betyder at min debut på La Bombonera er udsat til næste weekend. I går var der mulighed for at defilere forbi Néstors kiste i Casa Rosada, og det var et tilbud, der blev taget seriøst. Timelange køer med horder af porteños med blomster, skilte og flag påvirkede gadebilledet i området omkring Casa Rosada. Og gennem hele dagen igen denne blandning af peronista-slagsange og gråd. I sandhed et folk, der er i kontakt med deres følelser.

Qué vida suramericana.