Her er varmt i Buenos Aires når det er juletid. Rigtig varmt. Og hvor man i Danmark for tiden utvivlsomt bliver tudet ørerne fulde om chill factor, så eksisterer det samme fænomen i Argentina bare med omvendt fortegn: Sensación térmica, som et udtryk for luftfugtighedens indflydelse på varmefornemmelsen.
Mange dage i træk med en calor asfixiante (38 grader som maksimum indtil videre) gør sit indtryk på byen. Det er som om alting bliver lidt mere vanskeligt, som om det hele går lidt mere i stå og som om alle bliver lidt nemmere ophidsede. Eksempler fra disse dage:
 |
| Billede fra clarin.com |
Fakta: En afdeling af en bank har ikke kontanter nok til at udbetale pension til pensionisterne, fordi dens medarbejdere blokerer for pengetransporten i protest mod dårlige lønninger.
Konsekvens: Pensionister demonstrerer på klassisk argentinsk vis ved at klappe, banke pottepander mod hinanden og blokere vilkårlige veje. Der mangler ikke bare generelt pengesedler men også mønter, og uden mønter kan man ikke køre i bybusser, så mange argentinere bruger også her timevis i kø for at veksle deres sedler til mønter. Fakta: Logisk nok er brugen af strøm og vand til at køle mennesker og mad ned højere, når det er varmt, end når det er koldt.
Konsekvens: Strømafbrydelser og svigtende vandforsyning. Vilkårlige bydele bliver konstant ramt af strømafbrydelser, alt fra hele boligblokke til blot trafiklys. Lægger man dertil manglende vand, så bliver det for alvor hårdt at klare en dag med 38 grader. El-selskabet Edesur er i dag blevet truet med en bøde på 50 millioner pesos for dårligt arbejde. Det skal nok hjælpe.
 |
| Billede fra lanacion.com.ar |
Fakta: Igennem flere dage har landet manglet benzin. Antallet af biler stiger, samtidig med at produktionen af benzin er for nedadgående.
Konsekvens: Nogle tankstationer har udsolgt, mens der foran de som stadig har benzin er lange køer (argentinerens foretrukne hobby er vist at være i en kø); nogle venter i timevis for at få fyldt tanken.
Korruption, inflation, fattigdom
Og så har jeg ikke engang taget fat på de virkelige problemer for byen: Korruption, inflation, fattigdom. Den 23. december blokerede jernbanearbejdere sporet ved en vigtig station i bydelen Constitución. Tusinder måtte vente i timevis for at komme hjem, hvilket til sidst resulterede i optøjer, hærgninger og plyndringer af lokale butikker. Hvorfor? Ja, umiddelbart fordi jernbanearbejderne var utilfredse med deres arbejdsvilkår. Men lige så sandsynligt fordi nogen har betalt dem for at demonstrere og at disse 'nogen' samtidig har betalt andre fattige porteños nogle få pesos for bogstaveligt talt at kaste de første sten - enten oppositionen for at bevise at Kirchner-regeringen ikke har styr på noget, eller også netop Kirchner-regeringen for at kunne beskylde oppositionen for at være korrumperende svindlere. Der skal være præsidentvalg i 2011... Men er der tale om demokrati, hvis man køber sig til demonstrationer? Eller hvis man direkte betaler folk for at stemme på én?
De samme spørgsmål kan man stille sig selv efter de mange besættelses-episoder der har været i byen igennem hele december. Tusinder af familier, som til dagligt bor i de tragiske villas miserias, har besat parker og sportsarealer, hvilket har skabt store problemer for en regering, der på samme tid gerne vil fremstå som håndhævere af menneskerettigheder, og som en regering der sørger for den almindelige borgers sikkerhed.
Villa 31 som ligger midt i Buenos Aires (billeder fra wikimedia og flickr)
Det er anslået at der bor 70.000 mennesker under kummerlige vilkår alene i den navnkundige Villa 31 i Buenos Aires. Denne villa ligger centralt i Buenos Aires, og alle busser og tog der ankommer til den største station i byen, Retiro, kører lige forbi. Det går over min simple forstand, hvordan hundredetusinder af mennesker hver eneste dag kan køre forbi et sted som Villa 31 uden at gøre en indsats for at forbedre disse menneskers levevilkår.
Dette var kun nogle udvalgte eksempler, som tilsammen reducerer opfattelsen (selvopfattelsen?) af Buenos Aires som "en europæisk by i Sydamerika" til intet andet end en trist illusion.
Qué vida suramericana.
Hmmm...
SvarSletIkke just en opløftende beretning. Det virker som om at folk affinder sig med hvordan tingene er - og lever med køer, de småpenge man kan få for en betalt demonstration og det der ellers kan ranes, når vejen er banet (hvilket den lader til at blive ofte). Så hvad lover den enkelte argentiner sig selv til nytåret? Hvad lover regeringen? Og er der hold i noget af det? Jeg tipper det ikke drejer sig om slankekure, familiebesøg el. u-landshjælp.
På den anden side er DK-situationen heller ikke for opløftende (omend det er udfordringer af en noget anden kaliber). TV svømmer som altid ved denne tid over med tilbageblik og fremsyn i en utålelig grad; men heldigvis kan man jo bare slukke og hygge sig med familien - så godt som man nu kan når den ikke er fuldtallig!
Chill-out, Ladle